Juletræer - Gode råd

Kluborgplanter.dk

Hanne & Peder Mark

Ådalsvej 16

7800 Skive

Nyheder

Vores ejendom Kluborg er nu til salg. Kunne det have jeres interesse eller kender I nogen der kunne have interesse så tøv ikke med at kontakte os.

Siden er sidst opdateret den 17. november 2016.

Gode råd om juletræer

Vi vil gerne have tilfredse kunder. Derfor får du her otte gode råd til, hvordan du vælger det bedste juletræ og får det til at holde længst muligt. Rådene stammer fra Aftenshowet (2008).

Råd nr. 1:

Hold øje med kvaliteten - og betal ikke overpris for træet.

Råd nr. 2:

Tjek, at træet ikke har en 30-40 cm lang stub, som du kommer til at betale for.

Råd nr. 3:

Et træ på 2 meter skal have fem "bærende kranse"; tæl efter. Hvis grenene ikke kan bære, kan du ikke hænge pynt på!

Råd nr. 4:

Tjek, at træet ikke har tabt alle nålene inde ved stammen.

Råd nr. 5:

Tag træet "langsomt ind" - sørg for at vænne juletræet til varmen, start med at stille det et koldt sted og derefter langsomt ind i varmen - så holder det længere. Hvis du ikke har en garage eller en opgang, hvor træet kan stå, kan du stille det i et rum, åbne vinduerne og slukke for varmen i nogle timer.

Råd nr. 6:

Sørg for at give træet vand - skær 2-3 cm af stammen og brug en juletræsfod med vand, så holder træet sig friskt og det mindsker brandfaren. Træet kan "drikke" op til 10 liter vand henover julen.

Råd nr. 7:

Køb dit træ tidligt. Jo længere du venter, jo mere bliver det sælgers marked pga. mangel på træer!

Råd nr. 8:

Køb Nordmannsgran - det holder nålene meget længere end rødgran.

Undgå "tørt" gran, og undgå kobberfarvede nåle.

Vi mener, at vores juletræer er af en sådan kvalitet, at de lever op til ovenstående standard. Kom selv og se!